Det er vigtigt at lære, at der er okay at være alene. At man ikke altid skal ud at være sammen med andre, at man ikke skal have en kæreste for at være komplet eller at det er okay at tage på ferie selv. I den tid vi lever i, kan det være utroligt svært at finde ro i sit eget selskab. Derfor har jeg samlet nogle råd herunder til, hvordan du bliver bedre til at finde ro i dit eget selskab.
En god hobby
Hvis du kan aflede dine tanker men en hobby, så er det en rigtig god start. Det kan være alt fra en løbetur til strikketøj. Bare det her med, at du kan samle dig om en ting, som du kun laver i dit eget selskab. Det kan hjælpe med at distrahere hjernen fra, at den ikke er omgivet af mennesker. I sidste ende vil det også give hjernen lidt ro, så du kan stresse af med, hvad end du er i gang med. Er du i tvivl om, hvilken hobby, der er den rette for dig? Så har jeg tidligere skrevet en guide om, hvad du kan lave i din fritid. Ellers handler det bare om at prøve sig ad.
Velvære
Det er vigtigt at få kroppen til at slappe af, når du er i dit eget selskab. Hvis du stresser rundt for at svinge støvekosten eller skal være fysisk aktiv, så får du ikke det optimale ud af det. Du skal jo ikke finde uro men derimod ro i dit eget selskab. Derfor kan det hjælpe at få en massage, som kan få din krop til at slappe helt af. Det kan både gøres af en professionel, men du kan jo også få noget udstyr hjem, så du kan klare det selv. Alternativt kan et langt bad også hjælpe med at få dine muskler til at slappe af.
Lev i nuet
Det er vigtigt at være til stede der, hvor du er lige nu. Så når du er sammen med dig selv, er det vigtigt at tømme hovedet for tanker. Det gælder både, hvad du skal i morgen, hvad du har glemt eller hvad der bør gøres. Giv dig selv plads til at være alene og nyd roen og stilheden. Det er i sidste ende en tiltrængt pause til din hjerne, som konstant kører på højtryk til hverdag.